Denne optagelse af den sσkaldte "╞gtσge", ogsσ kendt som CRL2688, befinder sig omtrent 3000 lysσr fra Jorden. Rumteleskopet har fotograferet objektet i r°dt lys og billedet viser et par mystiske lysstrσler, som udspringer fra en stjerne, skjult i et netvµrk af utallige lysbuer. Optagelsen kaster nyt lys over den langsomme d°dsproces, en sol-lignende stjerne gennemgσr. Billedet er vist i falske farver.
Centralstjernen i CRL 2688 var en r°d kµmpestjerne for nogle fσ hundrede σr siden. Tσgen er i virkeligheden en stor sky af st°v og gasser, som er udskudt af stjernen, og som udvider sig med en hastighed af 20 km i sekundet. En tµt kokon af st°v (det m°rke bσnd i billedets centrum) omhylder stjernen og skjuler den dermed. Stjernelyset undslipper meget lettere i de omrσder, hvor denne kokons struktur er mindre tµt og disse bliver reflekteret af st°vpartikler i skyen. Objekter af denne type er sjµldne, fordi de befinder sig i en udviklingsmµssig fase, som kun varer ganske kort tid, mellem 1000 og 2000 σr. Imidlertid indeholder de mσske l°sningen pσ sp°rgsmσlet om, hvordan r°de kµmpestjerner omdannes til planetariske tσger.
For f°rste gang i den astronomiske historie er vi i stand til at observere en 10000 σr lang historie, omhandlende masseudskydning fra en r°d kµmpestjerne, i sσ store detaljer. Lysbuerne i CRL2688 reprµsenterer tµtte skaller af stof og viser, at udskydningen af dette er sket med en variende tidsfrekvend, med cirka 100 til 500 σrs mellemrum. Med Rumteleskopets billede har vi beregnet stoffet i denne tσge til at have en radius pσ 0.6 lysσr - hvilket giver et bedre sk°n over mµngden af stof i tσgen. Af andre uventede fµnomener set pσ denne optagelse, kan nµvnes de fine radiale lysstrσler, som antyder, at disse er dannet som f°lge af undluppet stjernelys fra ringformede huller i den stjerneomsluttende kokon. Lokale koncentrationer af stof kaster derefter skygger i det udskudte materiale. Sσdanne ringformede huller kan vµre dannet ved at h°jhastigheds-str°mme af materiale har lavet huller i kokonen.
En anden forklaring kan vµre den, at lyskasterne er et resultat af stjernelys reflekteret i fine jet-agtige str°mme af stof udskudt fra centrum, begrµnsede til et kegleformet omrσde om den symmetriske akse. Sσdanne fine jets er ikke uden fortilfµlde. De er fornyligt blevet observeret i Rumteleskopets optagelse af en anden planetarisk tσge kaldet "Katte°jetσgen".
Begge ovenfor nµvnte tµnkte hµndelsesforl°b krµver h°jhastigheds-udskydning af materiale i en smal strσle. Teorien om tilstedevµrelse af sσdant materiale i CRL2688 sluttes pσ baggrund af andre observationer. Men de grundlµggende processer for udskydning af h°jhastigheds jets eller for dannelsen af kokoner er ikke klarlagte. Men det er sandsynligt, at hvis centralstjernen i et sσdant objekt har en svag ledsager-stjerne, kan den tygdekraftsmµssige interaktion mellem de to stjerner og/eller det udskudte materiale fra den r°de gigantstjerne, spille en vigtig rolle i produktionen af kokonen og jetene. Nσr stjerner som vores egen Sol bliver gamle, bliver de mere kolde og r°dlige. Deres st°rrelse og energiproduktion vokser enormt - og bliver dermed til sσkaldte r°de kµmpestjerner. Det meste kulstof - som er basis for liv, og alle partikler, som er afg°rende byggestene for solsystemer som vores eget - i universet er dannet og spredt fra r°de kµmpestjerner. Nσr en sσdan har udskudt alle sine ydre lag, fσr den ultraviolette strσling fra den varme kerne i stjernen det omgivende stof til at gl°de, og bliver dermed til en planetarisk tσge.
Et lµnge stillet sp°rgsmσl er, hvordan planetariske tσger fσr deres komplicerede, former, eftersom r°de kµmpestjerner og disses omgivende gas-/st°vskyer for det meste er runde. Rumteleskopets evne til at se meget fine detaljer i strukturen - strukturer, som normalt ikke er synlige fra jordbaserede optagelser, grundet atmosfµrens udviskende effekt - giver os en mulighed for at kigge efter brikker til dette puslespil.
Credit: Raghvendra Sahai og John Trauger (JPL) og NASA.
Henrik Glintborg/TBP